|
|
Nyt nyt! Se vores nyheder her!
Kære medlemmer, samarbejdspartnere og brugere
Jeg, Eva Carlsen, den daglige leder af Frk. Gertruds forening for incestramte voksne, har her, i sommeren 2010, valgt, at trække mig, som daglig leder af foreningen, pga. forskellige praktiske årsager. Jeg vil dog stadig være ”løst” tilknyttet til foreningen: som foredragsholder, og som incestkonsulent, hvis nogen sku' ha' brug for min assistance. Så ønsker du/I et foredrag om emnet, så kan jeg bestilles, via foreningen, på mailadressen: frk.gertrud@mail.dk
Jeg overlader nu trygt foreningen i næstformanden, Mona Kaldahl, og formanden, Eva Dalls, gode og solide hænder, og vil ønske den fremtidige ledelse og den nye bestyrelse al held og lykke fremover! Kontakt til foreningen: evadall@sol.dk eller, som sædvanlig, på vores mail: frk-gertrud@mail.dk
Til slut vil jeg sige: Af hjertet tak for de 2½ år, som jeg havde et samarbejde kørende med jer. Den tid, hvor jeg lærte… noget af jer, og I, forhåbentlig også, lærte noget af mig. Tak for jeres opbakning og moralske støtte. Tak også for de økonomiske tilskud I har bidraget med igennem tiderne.
Endvidere tak, for alt dét, jeg selv lærte af, ting og oplevelser, som bragte mig’ videre, i min’ personlige udvikling.
Det her, har været en oplevelse for livet:
En rutchetur, af de helt store - En tur, som har kunne mærkes... helt ned i maven... Her har aldrig manglet spænding, og heldigvis for det da! :0)
Med de kærligste tanker
og med ønsket om alt godt til jer alle…
Eva Carlsen,
Læs om vores "gruppe-tilbud" her:
”Hyggekrogen” – Selvhjælpscafé i Skodborg v. Rødding.
Stedet for incestramte voksne og deres pårørende:
Her vil vi hygge, snakke og dele erfaringer.
I kan komme her anonymt og ganske gratis,
Der kan, efter ønske, købes kaffe med hjemmebag for 25,-kr.
Dette beløb, går ubeskåret til foreningen.
Vi mødes hver onsdag i lige uger fra kl. 16.00 – 18.00,
med start d. 11. november 2009, men bare kom, der er stadig ledige pladser
og nye deltagere vil være velkomne hele året rundt.
Vel mødt i Skodborg, på Vestergade 6, 6630 Rødding,
hos Eva Dall, mailrådgiver og næstformand i Frk. Gertrud. Tlf. 28 79 89 11. Mail: evadall@sol.dk
”Hyggekrogen” – Selvhjælpscafé for incestramte i Nordjyll.?
Det nye sted i Brønderslev for incestramte voksne/seksuelt misbrugte.
I ”Hyggekrogen” vil vi hygge, snakke og dele erfaringer.
I kan komme anonymt (kald jer, hvad I vil), og det er ganske gratis.
Der kan, efter ønske, købes kaffe/te og småkager for 20,-kr. pr gang,
og overskuddet går ubeskåret til: Frk. Gertruds forening for incestramte voksne, af begge køn.
Vi mødes ca. én gang om mdr., efter aftale, i et par timer,
i starten af det nye år 2010,
fx på Brønderslev bibliotek, hvor den ansvarlige fra
Frk. Gertruds forening, vil booke et lokale, hvis vi er nok til at starte en gruppe, på mellem 3 – 9 deltagere.
Det vil være sådan, at man løbende kan træde ind i gruppen
eller træde ud af den igen, efter ønske og behov,
men giv venligst besked til den gruppe-ansvarlige, hvis du ikke kommer.
Nye deltagere er velkomne hele året rundt, men tilmeld dig venligst før du møder op, så vi ved, hvor mange der kommer, af hensyn til leje af lokale og indkøb af kaffe m.m.
Kontakt for at høre nærmere, eller for at tilmelde dig:
Næstformand, og rådgiver, i Frk. Gertruds forening:
Mona Kaldahl: m.kald@hotmail.com
Vel mødt, på Brønderslev bibliotek eller i et nærtliggende lokale, efter aftale.
Med de venligste hilsner
Mona Kaldahl
|