At være seksuelt misbrugt i vores samfund, er et hårdt, slidsomt og ensomt stykke arbejde. Psykologer (til 750,- kr. i timen) og behandlinger hos psykoanalytikere må man oftest selv betale. Når man så kommer til disse behandlere, så har man oftest selv mere erfaring om incest/seksuelt misbrug end disse behandlere har. Det skyldes bl.a. at emnet ”seksuelt misbrug” ikke er en obligatorisk undervisningsdel på disse uddannelser.

”Voksne ofre for incest kan få tilskud til psykologhjælp (ca. 60 % af prisen) - denne gruppe er undtaget fra den tidsgrænse, der gælder for de andre grupper.”, siger lovgivningen.

Der mangler forskning på området:
Der bliver ikke forsket ret meget inden for emnet. Hverken omkring: den sociale arv, når de seksuelt misbrugte voksne selv får børn, og måske kan have svært ved at være gravide, føde/give slip, kan have svært ved at have en afslappet (en ikke akavet og stiv) kropskontakt til sit barn, have problemer med grænsesætning, yderligere kan have svært ved at styre sine følelser såsom aggressivitet/gråd, måske kan have svært ved empati og at lære sit eget barn sociale aspekter og færdigheder.
Der mangler også nogle flere uddybende undersøgelser, om de misbrugte voksne og de psykiske, fysiske og sociale problemer, der kan opstå, især efter et langvarigt, seksuelt misbrug.
Der er, i DK, heller ikke meget forskning inden for området: misbrugte og deres psykosomatiske følgevirkninger.
Der mangler især forskning på området: Om de seksuelt misbrugte og deres biologiske, og måske endda også rent genetiske, følgevirkninger, i hjernen, ang. deres Hippocampus, som måske skrumper. Problemer med hypofysen/og forstyrrelse i hormonbalancen og alt, hvad der har med ”følelsen” af kvindelighed at gøre samt evt. problemer med binyrerne/ubalance i binyrebarkhormonet, som kan give en masse allergier og overfølsomhed samt problemer i kroppens udrensnings system. De forsker i USA i nogle af disse ting, men deres viden når ikke hertil! Vi mangler forskere herhjemme, som vil tage udfordringen op!

Men der findes dog noget rigtig god forskning omkring PTSD:
Hjerneforskere har beskrevet, hvordan folk, som lider af PTSD (der er en diagnose, som mange misbrugte ”får tildelt”) kan tage skade/eller har taget skade oppe i hjernen, i en bløddel, som hedder Hippocampus (Det er en pølselignende bløddel, som befinder sig oppe midt i hjernen)
De personer, som lider af PTSD, kan derved komme til at mangle et signalstof oppe i hjernen, som hedder Serotonin. Når man mangler dette stof, kan det fx give spiseforstyrrelser, søvnløshed, stress, uro i kroppen, uro i sjælen/hjernen samt problemer med koncentration og hukommelse.

Nogle hjerneforskere mener, at folk, med PTSD, som har levet under et stort pres/stress og angstniveau i mange år, af den grund, netop kan få en mindre Hippocampus, end hvad normalt er. Når Hipocampus skrumper/eller er skrumpet, bliver der plads til at en anden bløddel i hjernen, som hedder Amygdala, kan vokse. (Den overtager simpelthen pladsen efter den skrupede Hippocampus)
Amygdala, er en bløddel i hjernen, som styrer følelser, som angst og vrede. Når Amygdala vokser, kan personen derfor blive mere vred og mere angst end normalt er. Og person kan måske også have svært ved at styre sin angst og vrede.
Hippocampus, er den del af hjernen, som styrer vores måde at håndtere stress på = stressfaktoren. Derfor lider mange af de seksuelt misbrugte netop af: Post Traumatiske Stress Disorder, da de har oplevet mange af de samme stressfaktorer, som soldaterne gjorde under fx Vietnam-krigen pga. mange års ”venten” på det næste overgreb, angsten for det næste overgreb, angsten for smerten og angsten for: hvornår, hvor længe og hvordan at overgrebet vil foregå den næste gang.

Da de misbrugte med diagnoserne PTSD, kan have en mindre Hippocampus end normalt, kan de, som før nævnt, også komme til at lide af fx søvnbesvær/søvnforstyrrelser = evnen til at få kroppen/nervebanerne til at falde til ro og evnen til at kunne ”give sig hen” samt angsten for at ”give sig hen”: give sig hen til søvnen, og så angsten for at miste kontrollen, angsten for at blive gjort ondt, mens man sover, og angsten for at dø/blive slået ihjel, mens man ligger dér forsvarsløs hen. Det er nogle af de ting, der kan holde den misbrugte vågen om natten, sammen med de grusomme minder, i flash back, om barndommens overgreb!

Derfor er der også nogle af de misbrugte, der forsøger at dope sig med både det ene og det andet eller forsøger ”at flygte” fra virkeligheden ved at gå ind i en drømmeverden, eller fx blive besat af: ekstrem-sport eller ædegilder. Følgevirkninger, kan også være tvangsneurotiske tanker, gentagelsesmønstre, hang til en ydre kontrol af ting og mennesker (i et forsøg på at få/føle ydre tryghed og rammer), elle de kan lide af en selvdestruktiv adfærd, hvor de fx dyrker sex, ”som skal gøre ondt” - så de på denne måde gentager/gennemlever barndommens traumer én gang til, i et forsøg på at forstå det, og få følelsesmæssig kontrol over, barndommens oplevelse, men nu, ”i en voksens forklædning”, med den ”voksnes erfaringer”.

Da psyken, hos den misbrugte, tit på denne måde er i en spidsbelastet følelsesmæssig tilstand, fejler vedkommende derfor oftest et eller andet og tiltrækker en masse kaos omkring sig, hvilket er en ond cirkel i sig selv, da det kun belaster ofrets psyke og fysik yderligere. Der bliver derfor lagt lag på lag af fortrængninger, uden at man nogensinde når at få renset ud, helt nede i bunden af flasken.

Her kan du se nogle forskningsartikler om folk med traumer/PTSD syndrom.
Læs mere på nedenstående links udarbejdet af:

Psykotraumatologisk forskningsenhed, psykologisk institut, Aarhus Universitet.
Elklit, A. & Øxenberg, A.: Voksne ofre for incest:

Nyt, 57 http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/11346.pdf

Du kan downloade dem her: http://www.psykotraume.dk/Voldtægt_og_incest.asp

De psykiske, psykosomatiske og fysiske symptomer:
Seksuelt misbrugte bliver, for de flestes vedkommende, ved med at gå til forskellige slags behandlinger det meste af deres liv, da de oftest er mere sårbare og syge end andre, og det kan gælde både inden for det psykiske, fysiske og psykosomatiske område. Der findes ingen somatisk eller psykisk diagnose, som hedder: ”seksuelt misbrugt”. Derfor findes der heller ikke nogen decideret behandlingsformer/eller behandlingstilbud på området, som går ind og dækker lige præcis denne gruppe. Der mangler også et decideret behandlingscenter her i DK!

Mange af de seksuelt misbrugte kan lide under forskellige former for følgevirkninger, eller tillægsmisbrug så som: at de får spiseforstyrrelser - grovæder helt uhæmmet, lider af spisevægring, eller trøsterspiser. De kan også blive selvdestruktive ved at skære i sig selv/blive ”cuttere”. Flere af de misbrugte har tilmed suicidal adfærd, altså, at de forsøger selvmord og for de flestes vedkommende, så lider de under et livslangt ”ønske om: bare gerne ”at ville dø...” Der er også flere af de misbrugte, der bliver narkomaner, alkoholikere eller psykisk syge med diagnoser som PTSD, psykoser, depressioner, manio-tilstande, psykoser eller skizofreni.

Seksuelt misbrugte og forvirring omkring sex/sexualadfærd:
Desuden kan det nævnes, at undersøgelser har vist, at 90 procent af de narkoprostitueret er seksuelt misbrugte. Spørg man dem selv, siger de 100 %. En stor del af de mandlige, og alment kvindelige prostitueret er også blevet seksuelt misbrugte i barndommen. De er derfor ikke prostitueret, fordi de kan lide at gå i seng med omkring 10 mænd om dagen på alle mulige perversciterede og tit smertefuld måder. Nej, de er prostitueret, fordi de rent psykisk og ubevidst forsøger at gentage barndommens traumer: i en form for ”gentagelsestvang”, i et ønske om, at få følelsesmæssig kontrol over situationen. De gør det dog også, fordi de føler, at de ikke er bedre værd, og derfor kun har fortjent at blive behandlet som affald i rendestenen. Så en prostitueret, er for de flestes vedkommende: ikke en frivillig, smuk ung kvinde, der nyder at have sex med en hel masse fremmede mænd, men er i stedet en meget såret, vred, angstfuld seksuelt misbrugt lille pige inden i, som fortsætter barndommens mønstre/røde tråd: fordi vedkommende simpelthen ikke kan få snoet sig ud af dette selvdestruktive mønster, som vedkommende på en måde er blevet opdraget/opvokset med!

En prostitueret sagde til mig engang:
”Ja nu kan jeg da selv bestemme: hvornår ”de skal komme”, og ”hvordan de skal komme”. Nu er det mig’, der har magten, og nu’ får jeg da i det mindste få penge for det!” (Parentes = få penge, for at gøre dét, hun ikke kunne lide, hverken nu eller i barndommen) Hun gentog altså barndommens traumer, om og om igen, i et forsøg på et få en følelsesmæssig kontrol over situationen, hvilket dog aldrig nogensinde vil kunne lykkedes.

En anden ting, jeg har hørt fra de prostitueret, er, at jo voldsommere de selv er blevet misbrugt i barndommen, desto mere hård, rå og smertefuld ekstrem-sex tilbyder de deres kunder, som voksne. Misbrugte kan også have hang til at dyrke SM. Ja det kan andre ”almindelige” mennesker jo selvfølgelig også.
Jeg har dog fået kendskab til, at der er flere misbrugte, som benytter sig af denne seksuelle ”gren”, da de føler, at de enten må gå i offerrollen/dén, der bliver forført/”gjort noget ved” (M) eller i prostitutions/forførerrollen, dén, som har magten,(S), for at kunne ”holde ud/rumme” at dyrke sex.

Men det er jo netop ”at tage en maske på” og ikke kunne mærke/have, sin egen seksualitet. Derfor burde sex-misbrugte, som det mest naturlige, have et tilbud, fra samfundet af, om at gå til sexolog.

Den misbrugte kan også opleve god sex, men derefter pludselig bryde ud i gråd, pga. dårlig samvittighed over at nyde sex og have det godt med det. I barndommen var sex jo noget hemmeligt og skamfuldt og den misbrugte følte sig grim og uartig dengang, så lysten til sex kan for en misbrugt, føles som fy-fy og ganske skammeligt.

Skønt de seksuelt misbrugte kvinder har fået ødelagt en stor del af deres kvindelighed og seksualitet, tilbydes de, ud fra mit kendskab, aldrig nogensinde behandlinger hos en sexolog. Og hvis de fik tilbud om at gå hos én sådan, så var det heller ikke sikkert, at vedkommende sexolog var dygtig nok/uddannet nok til at tage vare på disse seksuelt og psykiske ødelagte ”bånd” og adfærdsmønstre. Men hvem skal så tage sig af de seksuelt misbrugtes ødelagte seksualitet?
Hvis den misbrugtes seksualliv ikke fungerer, så kan vedkommende jo også have svært ved at få sig en kæreste, og så ender det med, at den misbrugte får sig et meget ensomt liv.
Seksuelt misbrugte er oftest også mere syge end andre, og tilmed reagerer de stærkere på smerte og angst end ”gennemsnittet”, samt reagerer med en større ængstelighed. De har derfor flere sygedage fra deres arbejdsplads end ”gennemsnittet”, og går til flere behandlinger: både ved fysioterapier, kiropraktorer, talepædagoger, læger, alternative behandlere osv., i jagten på at få et bare nogenlunde tåleligt liv, men som en behandler sagde til mig en dag: ”Ja de seksuelt misbrugte, kan man ikke helbrede, for de tiltrækker hele tiden al mulig smerte, sygdom og selvdestruktiv adfærd i deres liv, så man kan aldrig nå at få dem helt raske. Man kan kun lige nå, at få fejet foran døren, så de kan åbne den på klem og titte ud.”

Den sociale isolation og følelsen af at være blevet forladt af sit samfund
Der er også mange samfundsmæssige følgevirkninger af misbruget, så som:
Den sociale isolation, da de føler sig anderledes og uden for, da ingen/eller meget få ønsker at snakke med dem, om dét, der er sket dem i barndommen. At de oftest mister kontakten til hele – eller store dele af deres familie, og dertil en (reel) følelse af at blive overladt til sig selv af sit samfund og stå helt alene.
Følelsen af uretfærdighed og at deres retfærdighedssans bliver overtrådt, når deres krænker ”går fri” samt følelsen af, at deres juridiske og demokratiske restfølelse bliver krænket, når deres krænker ikke bliver dømt.

Så er der vreden:
Den ofte ”fortrængte” og alt-op-ædende vrede, vedkommende har i sig, pga. dét der er overgået dem. En vrede, som ikke passer til facaden på en udadtil, pæn og sød dansk pige/misbrugt sød dreng, der er ”godt opdraget”, og som oftest, har været artige det meste af sit liv for at kompensere for den indre følelses af skyld, som vedkommende render rundt med.

Så er der skylden/skammen:
Skylden, over at være blevet misbrugt, så at vedkommende kravler langs husmurene, når de går ud i det offentlig rum (mange misbrugte lider af social angst).
De kan tilmed have svært ved at falde til ro, pga. den indre PTSD-uro, og derfor kan have svært ved at skulle ”stilles ved noget”, så at de ofte skifter job, jævnligt flytter bolig, har svært ved at fuldføre en uddannelse, kan ende med at komme på kontanthjælp eller pension (hvilket kan tage mange år, da de misbrugte jo ikke har nogen diagnose, og derfor må ”kalde sig” alt mulig andet).
De kan også have svært ved at binde sig til andre mennesker og har måske især svært ved at binde sig til bare ét menneske/fx en kæreste. Derfor bliver dét, at være misbrugt, til:

Verdens ensomste job!

Opsummering:
Mange misbrugte lider under: selvhad, lavt selvværd, føler ikke de må føle nogen glæde/har fortjent noget glæde, kan have store problemer med at føle grænser i sig selv og andre. Skiftende kærester, skilsmisser og tit et liv med mange kaotiske parforhold bag sig. Det sker også, at de misbrugte enten dyrker meget og tit og vulgær sex i et liv med mange mandlige bekendtskaber, eller at de modsat vælger alene-tilværelsen frem for kaoset og de problemer, som oftest opstår i deres parforhold. Et parforhold, hvor de til tider også oplever dårlig, smertefuld eller angstprovokerende og retraumatiserende sex, da de færreste har fået redskaberne til at forandre de gamle seksuelle mønstre.
I den misbrugtes liv kan der hos nogen endvidere opstå store kriser i deres liv ved graviditeter, børnefødsler, problemer med at opdrage/sætte grænser for egne børn, angsten for at røre ved egne børn, og angsten for at røre ”forkert” ved egne børn. Tilmed har de svært ved at udvise tillid og turde elske, hvilket efterlader de misbrugte med meget få sociale relationer, samt meget få, ægte, gode, ligeværdige og respektfulde parforhold eller kæresterier.
To tredje dele af de misbrugte har mistet forbindelsen til deres familier, efter at ”misbruget” er kommet op til overfladen. De har enten selv vendt familien ryggen eller familien har vendt dem ryggen, men med det samme resultat – Juleaften, som skal fejres i ensomhed. Og hvad med fødselsdage? Påsken næste år? Datteren eller sønnens konfirmation, hvor den nærmeste familie bare ikke dukker op eller den store eksamens dag her uden ens forældre. Ja, og hvad med nytårsaften?

Vær derfor med til at skabe et refugium/et pausested, hvor disse, i sjælen, ensomme og hårdt prøvede mennesker, om ikke andet så her, kan de få lov til at være ensomme, sammen, på et ”fristed”, hvor de kan komme og mødes ligesindede!

Foreningens holdning:
Vi mener, at vi skal have sat noget mere dybdeborende og længerevarende behandlingstiltag i gang, allerede nu, til de mange tusinder af kvinder/mænd, som går rundt derude i virkeligheden, alene, uden hjælp og støtte, og uden nogle ordentlige, tidssvarende og dækkende behandlingstilbud.

Hvor vidt en person kan få hjælp eller ej til en given behandling beror p.t. på den enkelte Kommune og deres individuelle skøn på en given sag. Vi mener, her i foreningen, at behandlingstilbudene skal være ligeligt fordelt over hele landet og skal gælde for alle!
Se endvidere vores vision om et decideret ”Behandlingscenter for seksuelt misbrugte voksne” – klik her

Mange af disse kvinder bliver også fejlbehandlet, fordi de er blevet fejldiagnosticeret. Ja, i realiteten findes der jo ingen diagnose, der hedder: at være seksuelt misbrugt. Der findes heller ikke en sygdom, der hedder: incest! Derfor hører seksuelt misbrugte heller ikke hjemme i distriktspsykiatrien eller i noget andet offentligt regi, p.t.!!!

Vi er derfor overladt helt til os selv!

Mange af de misbrugte får derfor tillægsmisbrug: fx spisevægring eller alkoholisme, hvor det egentlig er ”det seksuelle misbrug” der er årsag til problemerne, og samfundet/og behandlerne burde derfor tage deres udgangspunkt i de misbrugtes overgreb frem for i de misbrugtes tillægsmisbrug.

Indtil dags dato, findes der ikke nogen behandlingsmetode, som kan gå ind og reparere den knækkede ”tillid til andre”, som vi bærer i vores indre. Der findes heller ikke nogen metoder, der kan reparere eller fjerne den følelse af uretfærdighed, lidenhed, magtesløshed og fornemmelse af lavt selvværd og selvhad, eller det kæmpe had mod krænkeren, som vi næsten ikke kan undgå at bære rundt på. Hvis vi ikke havde denne vrede i os, ville det jo være det samme som at sige:

”Okay, jeg er ikke sur på dig – ja, så det er okay, hvad du har gjort ved mig.”

”Vi vil ha’ retfærdighed, og vi vil ha’ at retfærdigheden skal ske fyldest!”
Vi ønsker, at vores krænkere bliver retsmæssigt straffet, samt at de indrømmer deres ugerninger overfor os, så at det tager ansvaret fra vores (små børne-)skuldre!

Seksuelt misbrugte har også en retsfølelse, og den bliver gang på gang krænket via de latterlig få og lave domme, som der bliver tildelt vores krænkere.

På Velfærdsministeriets hjemmeside under emnet "incest", står der:

Regeringens mål er:

At incestramte skal hjælpes,

så de så vidt muligt kan leve et liv uden mén,

og forhindre, at de incestramte udvikler eller får forværret varige psykiske

og sociale problemer som følge at misbruget...

Men hvordan ser det ud i praksis? – Spørg` vi!

Har du, som misbrugt/og dine pårørende, også en holdning til dette emne, så vær' med til at råbe landets politikere op: Skriv nogle læserbrev og send rundt til pressen!

Med de venligste hilsner

foredragsholder    

Eva Carlsen